Bamix tryllestaven
Babyinfo.dk har testet stavblenderen, der laver babymad i en håndevending.
Lige når man ser Bamix Tryllestaven, tænker man: "Ja, det er jo bare en stavblender, der ser lidt lækkert ud." Og de fleste stavblendere kan jo bruges til at lave babymad.
Meeen... Denne stavblender kan lidt mere end de fleste andre.
Babyinfo.dk har testet Bamix Tryllestaven, som laver babymos hurtigere end du næste kan nå at sige gulerodsmos!
Swiss Made i mange modeller
Bamix er 100 % Swiss Made - hvilket efterhånden betegnes som en kvalitetsmærkning i sig selv.
Tryllestaven findes i flere forskellige modeller, men de har alle to forskellige hastigheder med henholdsvis 10-12.000 omdrejninger/minut på øverste knap og 15-17.000 omdrejninger/minut på den nederste knap (lige bortset fra en super-model, som giver den endnu mere gas.)
Alle tryllestav-modellerne kan dog det samme - det er bare et spørgsmål om, hvor lang tid det tager at lave eksempelvis en portion lind øllebrød eller en tynd omgang skummetmælk til flødeskum.
Blend (næsten) hvad som helst
Den model, som Babyinfo.dk har testet, hedder Mono 140W.
Modellen leveres med tre forskellige blade, som du klikker på og tager af igen, når du er færdig.
Den kommer med et multifunktionsblad, som gør, at du kan knuse isterningerner og frosne bær eller bær samt eksempelvis lave en smoothie.
Det er også det blad, du bruger, når du skal lave suppe, pastasauce eller grøntsagsmos.
Pisk skummefløde
Herudover leveres Mono 140W med to piskeskive, som du kan bruge til alt, der skal være luftigt og let.
Den ene pisker stift, mens den anden pisker luftigt.
Den ene af disse skiver er også den, der på ganske få sekunder kan forvandle skummetmælk til noget med samme konsistens som flødeskum - bare en letvægter af slagsen. Men det smager dejligt ovenpå en kop kakao!
Pas på! Fare for afhængighed!
Jeg er meget overrasket over, hvad Bamix Tryllestaven formår, for den er virkeligt god - og meget bedre end nogen anden køkkenmaskine, jeg nogensinde er stødt på!
Den hakker grøntsager til mos på ganske få sekunder, blender øllebrøden sammen på et øjeblik og pisker almindelig økologisk skummetmælk til flødeskum på samme tid. Det er virkeligt imponerende!
Den er brugbar, når mor skal have mælk til sin latte, og når baby skal have blendet sin kartoffelmos eller grøntsagsmos. Så det er en lækker sag for hele familien, som slår andre stavblendere med adskillige længder.
Pynter i køkkenet
Udover at være super praktisk, er Bamix Tryllestaven også rigtigt pæn, og den føles som "rigtigt kram". Ja faktisk har vi her at gøre med en køkkenmaskine, der gør køkkenet pænere.
Håndtaget produceret af nylon, som er cirka ti gange mere holdbart overfor stød og farveafsmitning fra ingredienser end andre materialer. Og skærehovedet er bygget sådan, at det ikke "suger" sig fast i bunden af det, du bruger den i.
Herudover har alle Bamix-modeller på det danske marked, bortset fra Magic Wand, en super lækker snoet telefonledning, som gør, at ledningen rækker virkeligt langt, uden at den fylder særligt meget.
Hvis jeg skal finde en eneste lille bitte negativ ting, så skulle det være, at jeg havde lidt svært ved at få hakke-kniven/multifunktionsbladet pillet af igen, men heldigvis kunne jeg dreje det faste hovede af, hvorved kniven også klikkede af.
Bonusinfo
Bamix Tryllestaven findes i modellerne Magic Wand 120W, Mono 140W, DeLuxe 160W, SwissLine 200W, Gastro 200W og Gastro 350W samt i konceptmodellerne Bamix Superbox 200W, Lene Hansson LH Wellness 200W, Bamix Netsundhedsplejerske Edition 200W og Gordon Ramsay Titan Plus 200W.
Bamix Mono 140W leveres med Mono vægholder, 0,6 l. bæger med tætsluttende låg og de tre standardværktøjer.
Bamix Mono 140W Tryllestaven har en vejl. udsalgspris på 1200 kr.