Insemination
Insemination kan ske enten med din egen mands sædceller eller ved brug af en sæddonor.Insemination er en behandlingsform mod ufrivillig barnløshed, hvor sædceller sprøjtes direkte op i din livmoder under din ægløsning. 
Insemination kan ske enten med din egen mands sædceller eller ved brug af en sæddonor. Insemination med din egen mands sædceller anvendes ved nedsat sædkvalitet, hvis du har uregelmæssige blødninger, eller hvis årsagen til jeres barnløshed er ukendt.
Chancen for at blive gravid ved insemination, i forhold til ved et almindeligt samleje, er meget højere, fordi sædcellerne sprøjtes direkte op i livmoderen på det præcise tidspunkt for ægløsningen, så de nemmere finder op til æggelederne og befrugter ægget.
Hvordan foregår insemineringen Insemineringen foregår enten på et offentligt hospital eller på en privat fertilitetsklinik. Du skal selv betale for en insemination på en privat klinik – til gengæld slipper du for ventetid i det offentlige sygehusvæsen.
I praksis foregår en insemination ved, at din mand, såfremt det er hans sædceller som skal insemineres, afleverer en sædprøve til klinikken, hvor inseminationen skal foretages. De renser herefter prøven, og selve inseminationen af sædcellerne kan foretages senere samme dag.
Insemineringen foregår i gynækologisk leje, hvor sædcellerne sprøjtes op i din livmoder via et tyndt plastikrør. Det tager ganske få minutter og er helt smertefrit. Såfremt din mands sædkvalitet er meget lav, kan inseminationen i stedet foregå ved hjælp af sæd fra en sæddonor, som klinikken køber fra en sædbank.
Inseminationen kombineres ofte med en hormonbehandling for at sikre, at dine æggestokke udvikler de nødvendige æg.
Chancer ved insemination Både private klinikker og offentlige sygehuse angiver, at chancen for at blive gravid efter en inseminationsbehandling er ca. 15 %, såfremt det er din mands egen sædceller, som anvendes. Hvis der anvendes sæd fra en sæddonor (som jo i de fleste tilfælde har væsentlige bedre sædkvalitet end din egen mand) er chancerne for at blive gravid endnu højere.
Nogle fertilitetsklinikker oplyser, at op imod 40 % af kvinderne bliver gravide i første forsøg med insemination af donorsæd.