Opret GRATIS profil  Glemt dit kodeord? Brugernavn: Kodeord: Auto-Login
 
 
 
Skrevet af:
Conni Lagergreen Schmidt

Lagt online på Babyinfo.dk:
2010-12-10 19:34:11

Send denne artikel til en ven
Udskriv artikel
 
Var denne artikel interessant?
Send linket videre til en veninde på Messenger!


Tip dine Facebook veninder
 

Jul med delebarn

Sådan bliver det en god jul for delebørn og delebørnsforældre.

Hjemmesiden Delebarn.dk har, sammen med Børnesagkyndig Hanne Søndergaard Jensen, udformet syv råd til julen i delebørnsfamilier.


1) Begynd allerede i efteråret at tale jer frem til en aftale, hvad angår samvær juleaften (evt. Lille juleaften) samt juledage og nytår. Kan I ikke snakke ordentligt sammen, så mail jeres ønsker til den anden forælder - men ikke som et krav!


2) Hvis det er første gang, dit barn skal på samvær juleaften, er det en god ide at forberede den anden forælder på, at du også gerne vil se dit barn juleaften - eventuelt fra næstkommende (eller året efter) jul. På den måde vænnes jeres barn til tanken, og den forælder, der måske er vant til at holde jul med jeres barn, kan også vænne sig til, at I deles om julen (på skift).


3) Hvis I ikke kan blive enige, kan den af jer, der ønsker julesamvær ansøge statsforvaltningen om fastsættelse af julesamvær. Hvis der ikke allerede er fastsat et jule- og nytårssamvær. MEN gør jer anstrengelser for at undgå at indblande statsforvaltningen i jeres "jule-uenighed". Prøv med nogle kompromisser! Det er min erfaring, at de fleste børn gerne vil "prøve" begge sine familiers juleaften - hvis det blot ikke giver en dårlig stemning - det sidste er I jo to om.


4) Lad ikke jeres barn mærke jeres "jule-uenighed". Mærker barnet noget, kan det være, at julen på ingen måde bliver "den søde juletid" for jeres barn. Lad vær med at spørge: "Kunne du ikke tænke dig..." o.s.v. Spørg altid den anden forælder først - igen mail, hvis det at snakke sammen ikke går så godt!


5) Prøv at se julen fra DELEBARNETS side, og skån barnet for at skulle bruge rigtig meget tid på transport her og der, fordi "alle" gerne vil være sammen med barnet. Så bliver det let et pres for barnet måske med efterfølgende reaktioner såsom: Mavepine/hovedpine etc. Det er først og fremmest barnet, der lider afsavn. For en mor eller far får jo barnet tilbage - måske uden for helligdagene, måske uden at farforældre eller morforældre samt fætre/kusiner og/eller tante og onkler ikke får set barnet i JULEN det år! Prøv også at skåne barnet for at komme i den situation, at " alle vil så gerne se dig" - sikken et forventningspres at udsætte barnet for - her er barnet let prisgivet!


6) Vælg rationelt: For skolesøgende børn er der ti dages skolefri - vi deles med fem dage til hver. Vi skiftes fra år til år, så barnet oplever juleaften - og forberedelserne til juleaften - i samme hjem. Jamen siger den ene forælder, så får barnet og jeg slet ingen jul eller juleforberedelserne sammen og sammen med mine forældre (far/eller morforældre) DET ER SKILSMISSENS GRUNDVILKÅR FOR BARNET! Og kan den voksne klare det, ja så kan barnet sædvanligvis også. En mor fortalte mig engang, at julen ikke betød det helt store for hende, hvorfor hun var meget fleksibel omkring juleaften og juledagene. Med det resultat at barnet havde det afslappet med julen - d.v.s. kunne glæde sig og aftale sig frem. Hvad med førskolebarnet, vil nogle spørge - tænk igen rationelt i stedet for fem dage så måske to - max tre dage - men efter samme princip som skolebarnet. Med hensyn til ovenstående: At man ikke har barnet mellem 23 og 28.12 og ingen eller næsten ingen juleforberedelser og gaveudpakninger sammen - så slå koldt vand i blodet og arranger en lillejuleaften d. 22.12 med din nærmeste familie - og tænk - vi ses igen ca. 28 december. Nogle ringer sammen, hvilket er en rigtig god ide - hvis det ikke giver en dårlig stemning. Og - jeg kan fortælle, fra mange børnesamtaler, at mange børn ofte i smug ligger og sms med den forælder, de savner! Og så er nytårsaften jo også en dejlig festaften.


7) Til jer med en 7/7 deleordning: Lad barnet blive hos den forælder, der har barnet i nytåret, selvom det skulle falde i din uge i det nye år, der kommer. Hvis barnet mærker, at den voksne kan slappe af (et par dage mere til den ene/eller anden gør ikke noget), så slapper barnet også af.

www.delebarn.dk er en internetportal, der kan hjælpe forældre med at kommunikere og samarbejde omkring deres børn, på en ordentlig og respektfuld måde, efter et brud eller en skilsmisse.

 

Foto: Istockphoto.com



 
Var denne artikel interessant?
Send linket videre til en veninde på Messenger!


Tip dine Facebook venner
 




Kilde: Delebarn.dk


Bliv skribent!
- Klik her


S09NTUVOVEFSRVIgVElMIEFSVElLTEVO
Forside » Forum » Artikler » Jul med delebarn
Babyinfo
Babyinfo
Kandestøber



[10-12-2010 19:34]



  



 

 

RkFNSUxJRUxJVg==

» Alle artikler fra Familieliv


Spar mere end 150 pct. på drømmeferien
Skift Key West ud med Koh Samui.


Key West er verdens dyreste hotelby
Gennemsnitsprisen for overnatning i det caribiske paradis i ...


Efterårsferie uden børn
Mere end hver femte forælder tager på efterårsferie uden ung...


Sommerferie i Kardemommeby
Direkte fra København til Thorbjørn Egners egen temapark i K...










 
Ophavsret, design & programmering © 2000-2024 JSN Media ApS | Reklamestyring med DotBANNER | Serverhosting hos Device.Webbureau