Opret GRATIS profil  Glemt dit kodeord? Brugernavn: Kodeord: Auto-Login
 
 
 
Skrevet af:
Conni Lagergreen Schmidt

Lagt online på Babyinfo.dk:
2012-07-05 22:15:03

Send denne artikel til en ven
Udskriv artikel
 
Var denne artikel interessant?
Send linket videre til en veninde på Messenger!


Tip dine Facebook veninder
 

Lækkerier til børnefødselsdagen

Menuen står på hjemmebagt lagkage og lækre frugtspyd med skumfiduser.

Vi havde forleden børnefødselsdag i det lille hjem, hvilket jo altid er en stor fest!

Store fester kræver lækkerier - og gerne nogle børnevenlige nogle af slagsen. Dog må de også gerne være voksenvenlige i den forstand, at de ikke behøver at koste ALT for meget tid og krumspring i de travle forældres hverdag.

Menuen endte med boller, lagkage og dejlige frugtspyd med Chamallows skumfidusser. Og det var et hit! Så her er lidt inspiration til DIN næste børnefødselsdag.

Nem, hjemmelavet lagkage
Ingredienser:
4 æg str. M/L
150 g sukker
¼ dl vand
150 g hvedemel
½ tsk. hjortetaksalt eller bagepulver

Tilberedning: Tænd ovnen på 180° C varmluft eller 200° C traditionel varme.

Pisk æg og sukker skummende hvidt.

Tilsæt vandet og pisk godt.

Vend sigtet mel og hjortetaksalt/bagepulver i æggemassen og fordel dejen i en smurt, meldrysset springform.

Bag bunden i 25-30 minutter.

Lad bundene køle helt af i springformen på en bagerist.

Flæk bunden i tre.

Marker eventuelt med en kniv to riller hele vejen i siden på bunden, hvor den skal deles. Tag et langt stykke kraftig sytråd/kinesertråd, og læg det rundt i den forskårne rille.

Kryds tråden foran og træk så enderne væk fra hinanden så tråden skærer bunden igennem.

Hvis du ikke har kraftig nok tråd, kan en god brødkniv også bruges. Men vær forsigtig, og skær ganske langsomt, så bundene ikke knækker.

Tips til lagkagens indhold
Jeg kunne have lavet en helt klassisk lagkage med flødeskum og bananer og/eller syltetøj. Men jeg synes nemt, lagkagen så bliver for flad og kedelig.

Så jeg tyede til Dr. Oetkers rigtig lækre KageMousse, som findes i flere forskellige varianter.

Fyldet til lagkagen blev derfor:
1 brev Dr. Oetker KageMousse med jordbærsmag
2 dl mælk
Dejlige danske øko jordbær
1 brev Dr. Oetker KageMousse med vanillesmag
2½ dl mælk

Sådan gør du:
KageMoussen forberedes ved at begge kagemousse-varianter blandes hver for sig. Brevenes indhold piskes sammen med mælken (bemærk: 2 dl mælk til jordbær og 2½ mælk til vanille).

Pisk med en håndmixer ved lav hastighed i 1 minut og herefter i 4 minutter ved høj hastighed, til moussen er luftig.

Rens jordbærrene, og skær dem i mindre stykker/skiver.

Fordel den ene mousse på den første kagebund. Læg skiver af jordbær på, så de dækker moussen, og læg så kagebund nummer to på. På denne fordeles den anden mousse. Gem eventuelt noget af moussen til toppen af kagen.

Pynt til lagkagen
Næste step er det sjoveste af dem alle: Pynten!!

KageMoussen er også god at bruge oven på kagen som dekoration. Her kan man farve det med konditorfarve, kombinere med glasur eller lignende. Jeg brugte noget af jordbærmoussen på siderne og lagde glasur (klassisk med flormelis og vand), der var farvet med frugtfarve, ovenpå kagen.

Og så har Dr. Oetker jo et væld af fine sager til pynt så som krymmel, små kugler, dekorationsglasur etc.

Til pynt brugte jeg:
1/2 tsk. Dr. Oetker Grøn konditorfarve, som jeg farvede glasuren med, men som også kan bruges til KageMoussen, hvis man vil brge den på toppen.
Dr. Oetker Cupcake Daisies
Dr. Oetker Dekorationsglasur, som er lige til at skrive på kagen med (men som kræver en lidt sikker hånd)

Resultatet blev en stor, velsmagende lagkage, som fik sønnike til at udbryde: Nøøøj!

Den lignede på ingen måde en af de flotte lagkager, man kan købe hos konditoren, men moderhjertet blev lidt stolt over den alligevel. For det er nu engang lidt specielt at lave en helt hjemmelavet lagkage til en, man holder af.


Tips: Lagkagebunde kan købes færdig, hvis du ikke vil springe ud i at bage dem selv.

Læg eventuelt lagkagen sammen dagen inden servering, men dekorer kagen lige inden servering, da eksempelvis Cupcake Daisies bliver fugtige og bløde, hvis de sidder på lagkagen i længere tid.

Alle Dr. Oetker produkterne kan du finde i et velassorteret supermarked. De fine Cupcake Daisies kommer i en pakke med 12 til vejl. udsalgspris på 30,50 kr. og forhandles fra september 2012.



Spyd med frugt og skumfiduser

En lagkage er dog kun festens højdepunkt - og nogle børn er faktisk ikke store fans af netop lagkage.

Der bør altså også nogle snacks til for, at alle er glade. Og hvorfor ikke både gøre disse sunde og søde.

Vi endte med fine grillspyd med frugt og Haribo Chamallows, som var et hit blandt både store og små.

Og så kan man bruge både æbler, bananer, ananas, pærer, appelsiner og alt det andet gode.

Sæt en halv Chamallow i hver ende. Så ryger frugten igen steder.

God fest!



 
Var denne artikel interessant?
Send linket videre til en veninde på Messenger!


Tip dine Facebook venner
 




Bliv skribent!
- Klik her


S09NTUVOVEFSRVIgVElMIEFSVElLTEVO
Forside » Forum » Artikler » Lækkerier til børnefødselsdagen
Babyinfo
Babyinfo
Kandestøber



[05-07-2012 22:15]



  



 

 

RVZFTlRT

» Alle artikler fra Events


Katvig lagersalg
Katvig inviterer igen til lagersalg i København og Odense.


Lagersalg hos Ej Sikke Lej
Det er tid til forårets Ej Sikke Lej lagersalg.


Design dit eget fastelavnskostume
Dyst om at designe drømmekostumet i Disney Store.


Katvig lagersalg
Katvig lagersalg - nu i hele fem byer!










 
Ophavsret, design & programmering © 2000-2024 JSN Media ApS | Reklamestyring med DotBANNER | Serverhosting hos Device.Webbureau