Madeline
Den gode gamle klassiker genudgives.
Ludwig Bemelmans' skønne klassiker om den parisiske kostskolepige Madeline var en af de fortællinger, jeg holdt meget af som barn.
Nu er første bind i serien blevet genudgivet i en ny oversættelse, så den næste generation også kan få glæde af den fine fortælling - ledsaget af nogle flotte illustrationer.
Historien om Madeline udkom første gang tilbage i 1939 og er blevet en børnebogsklassiker med årene.
Piet Hein stod bag den første oversættelse af Madeline til dansk for år tilbage. Den nye udgave er dog mere nutidig dansk, og jeg glæder mig personligt til at fortælle den søde historie til min søn.
"Madeline" er skrevet af Ludwig Bemelmans, oversat af Lotte Salling og udgivet af Forlaget Carlsen.