Real Mums, Real Fit
Cake Lingerie viser smukke, rigtige mødre i deres nye kampagne.
Er der noget smukkere end en gravid kvinde eller en nybagt mor, der stråler af kærlighed og varme?
Det synes australske Cake Lingerie i hvert tilfælde ikke, og derfor bruger de nu kommende og nybagte mødre i deres nyeste kampagne for undertøj til gravide og ammende kvinder.
Kampagnen, der går under navnet "Real Mums, Real Fit", hylder således den ægte skønhed, der er ved at blive mor, ved at bruge smukke mødre som modeller.
Der er derfor dømt store gravide maver og glødende nybagte mødre med bløde kurver i kampagnen, der indtil videre blandt andet er blevet afviklet i Australien, New Zealand og Finland.
De smukke mødre
"Real Mums, Real Fit"-kampagnen starter med, at Cake Lingerie sætter en eftersøgning i gang i det respektive land, hvor de søger nye ansigter til deres kampagne.
Det, de søger, er almindelige kvinder, der er gravide eller ammende - i forskellige former, størrelser og etnicitet.
De finske kandidater er fundet og kan ses på billederne, mens kampagnen snart bliver lanceret i England.
Mon ikke den også kommer tll Danmark inden længe? Man kan kun håbe...
Se mere om Cake Lingerie her.