Sådan ser dit nyfødte barn ud
Når dit barn er blevet født vil du allerede kunne se forskellige ligheder mellem barnet og resten af din familie.Dit nyfødte barn vil ofte være dækket af et hvidt lag forsterfedt. Fosterfedt er naturens lotion, og du skal ikke tørre det væk. 
I visse tilfælde, hvor der sidder meget løst fedt, kan du forsigtigt tørre det væk, men du skal lade resten sidde, så det kan trænge ind i huden. Hvis dit barn er meget tørt og skaller kan du med fordel bruge en babyvenlig lotion.
ØjneDe fleste børns øjne er hævede og har små blodsprængninger. De fleste børn har enten blå eller grå øjne, men før dit barn er blevet ca. 1 år gammelt, kan man ikke være sikker på øjenfarven.
I starten vil dit barn have svært ved at kontrollere sine øjenbevægelser, men efter en måneds tid vil dit barn have fået styr på sine øjenmuskler.
HovedHovedet på et nyfødt barn kan være meget sammenpresset og til tider spidst. Indenfor den første uge vil du kunne se, hvilket ansigtsudtryk barnet vil have i fremtiden. Nogle børn får en naturlig fødselssvulst, som er helt ufarlig. ”Svulsten” kommer pga. trykket under fødslen og forsvinder af sig selv. Der kan komme lignende hævelse, hvis barnet er blevet født med hjælp fra en sugekop.
HårEn del børn vil have tyndt og fint hår. Du vil opleve, at dit barn indenfor det første leveår højest sandsynligt taber håret igen og giver plads til nyt og stærkere hår.
KønsorganerDrenge: Kønsorganerne er ofte hævede, og du skal ikke trække forhuden tilbage på penis. Det er vigtigt at se om begge testikler er faldet ned i pungen. Spørg eventuelt din læge til råds.
Piger: De store læber dækker ikke altid de små, men det ændrer sig den første måned. Pigerne kan risikere at få udflåd eller blødning fra skeden. Det er helt normalt og skyldes hormonpåvirkning.