Opret GRATIS profil  Glemt dit kodeord? Brugernavn: Kodeord: Auto-Login
 
 
 
Skrevet af:
Conni Lagergreen Schmidt

Lagt online på Babyinfo.dk:
2011-11-19 20:20:22

Send denne artikel til en ven
Udskriv artikel
 
Var denne artikel interessant?
Send linket videre til en veninde på Messenger!


Tip dine Facebook veninder
 

Semper ECO

Semper har lanceret helt nye økologiske babyprodukter. Babyinfo har testet dem.

De fleste nybagte forældre har en forestilling om, at de skal lave alt babys mad fra bunden, og at det naturligvis skal være 100 pct. økologisk. Og den forestilling er der på ingen måder noget galt med!

Men realiteten bliver ofte, at 100 pct. hjemmelavet mad er for tidskrævende, hvis baby skal spise varieret og flere gange dagligt. Herudover er det de færreste babyer, der synes, at opkogt rismel er fantastisk lækkert  - også selvom du nogle gange spicer det op med hjemmelavet økologisk gulerodsmos.

For mange forældre ender det således med, at de blander hjemmelavet mad med færdiglavet mad såsom grødpulver, der blot skal røres kogende vand i, og lidt mos på glas, der er nemt at tage med på farten.

Og det er der heller intet galt med! Og de nybagte forældre behøver på ingen måde at gå på kompromis med hverken kvalitet eller økologien, blot fordi de gerne vil gøre deres (i forvejen travle) hverdag bare en smule nemmere. 

Slap af, og vær sammen
Det vigtige for dit barn er nemlig ikke, at du har stået lavet al maden fra bunden.

Det vigtige er, at familien er samlet om måltidet, og derfor kan den færdiglavede babymad være en stor, tiltrængt hjælp i mange hjem med småbørn. Og det er på ingen måde fy-fy!

Ingen hemmelige ingredienser
Der findes flere økologiske børnemadsalternativer derude, og nu har vi fået endnu en bred og varieret børnemadsserie: Semper ECO.

Semper ECO er en helt ny økologisk serie af grød, frugtmos og færdiglavet børnemad.

Serien gør op med den skepsis, mange småbørnsforældre har i forhold til færdiglavet børnemad. En ny undersøgelse gennemført af PHD for Semper visernemlig, at 73 pct. af de danske småbørnsforældre tror, at der er tilsætningsstoffer i færdiglavet babymad.

Men Sempers nye økologiske serie består udelukkende af rene økologiske råvarer og rummer ingen hemmelige ingredienser i form af sukker, farvestoffer eller tilsætningsstoffer.

Undersøgelsen viser også, at 62 pct. har dårlig samvittighed, når de køber færdiglavet mad til deres børn. Men, på trods af skepsis og dårlig samvittighed, siger mere end 80 pct. af småbørnsforældrene alligevel, at de benytter sig af færdiglavet babymad i mere eller mindre grad.

Drop idealerne, og smag!
Jeg droppede selv mine idealer om at lave 100 pct. hjemmelavet mad, da min søn for 17. gang spyttede min hjemmegjorte risgrød ud og bare ikke ville smage hverken den eller den øllebrød, som jeg havde stået og svedt over ad flere omgange over et par dage. 

Jeg havde fået en smagsprøve fra Semper på en risgrød, som jeg så endte med at servere for ham, og den blev spist med største velbehag. Og hvis jeg selv skal sige det (og det skal jeg jo), så smagte Sempers risgrød også 500 gange bedre end den, jeg selv havde stået og pisket sammen med et noget tvivlsomt resultat.

Så min søn begyndte at få færdigmad, og han var lykkelig. Samtidig med, at han fik flere smagsoplevelser, og jeg havde mulighed (og energi til) at servere mere varieret mad for ham.

Det eneste, jeg savnede i den forbindelse, var økologiske varianter af pulvergrøden i det lokale supermarked, så jeg var glad, da jeg fik en melding om, at Semper ECO nu er en realitet.

Semper ECO
Semper ECO-serien består af flere forskellige grødblandinger i den cool og virkeligt nemme smartbox, som er nem at åbne og lukke, og som holder indholdet frisk - helt uden brug af elastikker eller andre lukkeaggregater.

Herudover er der aftensmad på glas, såsom lasagne, og frugtgrød samt -yoghurt på glas, som alt sammen er nemt at have med, hvis man skal på tur med baby.

I serien findes også små bægre med frugtmos, som er nemme at spise med ske, samt en pose med frugtmos, som baby selv kan presse mosen ud af - eller som du kan brug som topping til morgengrøden over nogle dage.

Smag for ECO
Men behager de økologiske herligheder så også de små smagsløg? Ja ... Smagsløg er naturligvis forskellige, men min søn er solgt til Semper ECO!

Blandt favoritterne er Speltgrød med riskugler og hindbær. Der er lidt sødt; lidt, der knaser; og lidt, som er en ganske lille smule surt og friskt. Og skal moderen sige det, så smager grøden også virkelig lækkert!

Generelt er de grødvarianter fra Semper ECO-serien, som vi har smagt på, blevet taget virkelig godt imod.

Det samme kan man sige om de små portionsbægre med frugtmos, som er gode som topping, mellemmåltid eller dessert. De findes i forskellige smagsvarianter og er virkeligt nemme at håndtere, fordi de er lavet som små yoghurtbægre - bare med lækker frugtmos, som kan spises både koldt og ved stuetemperatur. Sønnike kan ikke få nok af det stads! Men heldigvis er det jo bare 100 pct. frugt og intet andet!

Det samme gælder for de smarte frugtmos-tuber, som også er virkeligt nemme at have med sig. Og hvis man har et lidt større barn, som kan styre den slags, så kan man jo tage posen/tuben med i klapvognen, så poden kan nyde et sundt og økologisk mellemmåltid på farten. Det er nemt at suge og trykke mosen ud, og så smager den dejligt af frisk frugt.

Semper ECO-serien indeholder naturligvis også en række lækre frugtmos, middagsretter og yoghurt på glas.

Sænk skuldrene!
Der er intet at udsætte på Semper ECO-serien.

Produkterne smager godt, friskt og varieret, det er økologisk og indeholder alt det, baby har brug for.

Så forælder: Sænk skuldrene, og hop bare på færdigmaden - bare en gang i mellem. 



 
Var denne artikel interessant?
Send linket videre til en veninde på Messenger!


Tip dine Facebook venner
 




Bliv skribent!
- Klik her


S09NTUVOVEFSRVIgVElMIEFSVElLTEVO
Forside » Forum » Artikler » Semper ECO
Babyinfo
Babyinfo
Kandestøber



[19-11-2011 20:20]



  



 

 

S09TVA==

» Alle artikler fra Kost


Vælling med frugt er tilbage
Ny Semper Majsvælling med havre og frugt.


Alkoholfrie drinks til nytåret
Nybagte og kommende mødre behøver ikke at nøjes med vand.


Sunde havregrynskugler
Opskriften på julehygge for selv de mindste i familien.


Drenge har mere mod på nye retter end piger
Børn er tilsyneladende ikke meget for at prøve at smage på f...










 
Ophavsret, design & programmering © 2000-2024 JSN Media ApS | Reklamestyring med DotBANNER | Serverhosting hos Device.Webbureau