Opret GRATIS profil  Glemt dit kodeord? Brugernavn: Kodeord: Auto-Login
 
 
 
Skrevet af:
Conni Lagergreen Schmidt

Lagt online på Babyinfo.dk:
2010-09-05 13:33:59

Send denne artikel til en ven
Udskriv artikel
 
Var denne artikel interessant?
Send linket videre til en veninde på Messenger!


Tip dine Facebook veninder
 

Sove på ryggen og lege på maven

Først den ene vej og så den anden vej.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn sover på ryggen, så risikoen for vuggedød reduceres.

Men af hensyn til kraniets og muskulaturens udvikling er det vigtigt, at det vågne spædbarn ligger på maven, og at der ofte skiftes hovedstilling.

Om på maven
Antallet af tilfælde af vuggedød er faldet drastisk, efter at Sundhedsstyrelsen i 1998 meldte ud, at spædbørn under seks måneder bør sove på ryggen. Det er en særdeles glædelig udvikling.

Det mener kiropraktor ved Johnson Instituttet i Odense, Birgitte Eskelund Lundby også:  

"Nu får de unge forældre at vide allerede til fødselsforberedelse, at den lille ny bør sove på ryggen. Men det er problematisk, hvis spædbørn også kun ligger på ryggen, når de er vågne, for særligt i de første fire måneder er der risiko for at udvikle et såkaldt skævt kranie," siger Birgitte Eskelund Lundby og fortsætter:

"En nyfødts kranie er tyndt og blødt, idet hjernen har en intensiv vækst gennem barnets første leveår. Kranieformen kan blive påvirket af belastning enten inde i livmoderen, under fødslen, eller når barnet er født. Derfor er det vigtigt, at forældrene placerer barnets hoved skiftevis til højre og venstre, når barnet sover. Ligeledes bør forældrene lade det vågne barn ligge på maven i såkaldt bugleje og vende hovedet skiftevis til venstre og til højre. Det er også vigtigt at bruge forskellige amme- og bærestillinger, og at undgå at barnet sidder længere tid ad gangen i en autostol, så kraniet ikke hele tiden påvirkes af tryk på det samme område." 

Motorikken udvikles
Birgitte Eskelund Lundby gør desuden opmærksom på, at sovestillingen på ryggen kan have en uheldig indvirkning på barnets grovmotoriske udvikling, fordi tiden, hvor barnet ligger på maven, reduceres.

Derfor er det også vigtigt, at det vågne barn ligger på maven, så man undgår, at nogle muskler bliver for svage, mens andre bliver for stramme og overaktive. Dermed vanskeliggøres koordinationen af arme og ben og en ond cirkel er sat i gang, hvor det at ligge på maven bliver sværere og sværere, og hvor barnet hurtigere bliver irriteret og græder, når det placeres på maven.

"Den motoriske udvikling forsinkes, idet barnet bliver langsommere til at trille, sidde og trække sig op i stående stilling," forklarer kiropraktor Birgitte Eskelund Lundby og uddyber: 

"Det er fysisk mere krævende at ligge på maven, og herved begynder barnet sin træning af nakke- og rygmuskler, som er essentiel for udviklingen af trille- og siddefunktion samt for udviklingen af god hovedkontrol. Desuden trænes den sansemotoriske sans også bedre i bugleje, idet barnet nemmere kan opdage og sutte på sine hænder. Træningen i at ligge på maven bør begynde i korte intervaller af få minutters varighed, så snart barnet er født og forlænges op til samlet 30 minutter om dagen. Barnets albuer bør placeres ud for skulderpartiet, så de giver støtte til at løfte hovedet."




Læs også relaterede artikler:
» 2010-09-02 16:25:28 - Hvis du ser en krokodille...
» 2010-08-31 10:17:55 - Toy Sanitizer
» 2010-08-29 10:36:38 - Flere af de bedste historier om Peter Pedal
» 2010-08-27 12:42:23 - Pingu serie 2
» 2010-08-25 09:42:53 - Mad til Småfolk
» 2010-08-20 10:42:21 - Natracare ammeindlæg
» 2010-08-18 12:26:15 - Min verden
» 2010-08-13 12:45:47 - Sådan får du dit barn til at sove
» 2010-08-11 23:54:53 - IdaT lagersalg
» 2010-08-10 16:38:57 - Stram graviditetsmaven op
» 2010-08-07 10:13:24 - Thomas og Vennerne - Percy & Tivoliet
» 2010-08-04 22:29:31 - Karl-a
» 2010-08-01 15:27:21 - Bentley Organic Hand Sanitizer
» 2010-07-27 15:58:48 - Smaahjerter.dk
» 2010-07-26 12:13:29 - Syng med mig
» 2010-07-23 11:40:21 - Navlebrok
» 2010-07-21 12:44:56 - Husk læbepomaden
» 2010-07-18 10:37:26 - Creme til ømme brystvorter
» 2010-07-16 09:34:13 - Arp - skæl i hovedbunden
» 2010-07-14 09:43:06 - Avent DECT babyalarm
» 2010-07-13 10:28:25 - Young Rebel
» 2010-07-11 14:58:36 - Rasmus Klump i Tivoli
» 2010-07-09 11:41:48 - Husk parasol til barnevognen
» 2010-07-08 10:13:30 - eco.kid Potion Lotion
» 2010-07-06 19:18:47 - Min billedverden


 
Var denne artikel interessant?
Send linket videre til en veninde på Messenger!


Tip dine Facebook venner
 




Bliv skribent!
- Klik her


S09NTUVOVEFSRVIgVElMIEFSVElLTEVO
Forside » Forum » Artikler » Sove på ryggen og lege på maven
Babyinfo
Babyinfo
Kandestøber



[05-09-2010 13:33]



  



 

 

U1VOREhFRA==

» Alle artikler fra Sundhed


Drenge skal også tilbydes HPV-vaccine
Danske forældre savner oplysning og ligestilling.


Forebyggelse af jernmangel hos gravide
Jern overdoseres unødigt - med gener til følge.


Stamceller
Europæiske forældre opbevarer 350.000 af slagsen.


Motionstilbud til gravide
Gigtforeningen lancerer snart et nyt træningstilbud til grav...










 
Ophavsret, design & programmering © 2000-2024 JSN Media ApS | Reklamestyring med DotBANNER | Serverhosting hos Device.Webbureau