Fødselsforberedelse
Der er mange alternativer til den traditionelle fødselsforberedelse, som tilbydes af din jordemoder.Der er mange alternativer til den traditionelle fødselsforberedelse, som tilbydes af din jordemoder. Flere og flere gravide køber fødselsforberedelse fra en privat jordemoder, doula eller fødselscoach.

Fødselsforberedelse er, hvor du kan få svar på spørgsmål om din graviditet og fødsel fra dine lokale jordemoder, som også arrangerer fødselsforberedelsen. Du kan vælge at gå til fødselsforberedelse alene eller i en gruppe sammen med 5-10 kvinder, som har termin på ca. samme tid.
Vælger du at gå til fødselsforberedelse i en gruppe, kan du også bruge fødselsforberedelsen til at udveksle erfaringer med andre gravide fra dit lokalområde. Indholdet af fødselsforberedelsen afgøres i høj grad af dine og de andre gravides behov og hvilke emner, som I er interesseret i at lære mere om. Fødselsforberedelsen kan derfor variere meget fra hold til hold.
Det typiske indhold i en fødselsforberedelse: Information om de lokale fødesteder Rundvisning på fødegang og barselsgang Information om fødslens forskellige faser Hvornår du skal tage af sted til fødestedet Veer og fødselssmerter Forskellige indgreb, og hvornår de anvendes (eks. kejsersnit, sugekop) AmningNogle kurser afholdes over flere gange, mens andre kun varer én enkelt session. Både du og din mand kan få stor glæde af at deltage i fødselsforberedelsen, så husk at tage ham med, så han også kan få mere viden om graviditet og fødsel!
I nogle regioner tilbyder jordmodercentrene ekstra services udover den traditionelle fødselsforberedelse. Dette kan eksempelvis være fødselsforberedelse i vand, kurser i rygestop og fødselsforberedelse til kommende tvillingeforældre.
Kontakt din jordemoder tidligt i graviditeten, så du kan tilmelde dig den traditionelle fødselsforberedelse og høre hvilke andre tilbud, som udbydes for gravide i dit lokalområde.
Privat fødselsforberedelse Flere og flere kvinder vælger at bruge private behandlingstilbud som supplement til den offentlige fødselsforberedelse.
Det drejer sig eksempelvis om: -
Privat jordemoder: Der findes flere private klinikker, som er drevet af jordemødre, som tilbyder fødselsrådgivning, graviditetsundersøgelser, hjemmefødsel og fødselsassistance af en uddannet jordemoder.
-
Doula: En doula kan rådgive og assistere dig under graviditeten og fødsel, men idet en doula ikke er uddannet jordemoder, må brugen af doula ikke erstatte traditionel rådgivning og diagnosticering fra en jordemoder. Doulaer er meget almindelige i udlandet, og flere og flere danske kvinder vælger også at tilknytte en doula under graviditeten og fødsel.
- Graviditetscoach: Nogle rådgivere vælger at kalde sig graviditetscoach, men tilbyder i de fleste tilfælde de samme ydelser som en doula.