Hvad arver barnet fra sin donor?
En sæddonor kan vække spørgsmål ...
DR Søndag bragte den 23. september en udsendelse om en dansk sæddonor, der var genetisk ophav til 43 børn, og som havde videreført sygdommen NF1 til i hvert fald ni af de børn, der var blevet til gennem sæden.
De umiddelbare efterdønningerne af udsendelsen er indtrykket af, at især sædbanken Nordic Cryobank, men også Sundhedsstyrelsen, ikke har ageret ansvarligt nok.
Ser vi på den menneskelige historie, er der også andet på spil. Udsendelsen rammer nemlig ned i det ekstra følelsesmæssige beredskab donorfamilier og adoptivfamilier er udstyret med; det genetiske spøgelse. Det mener sociologen Kirsten List Larsen.
”Der vil altid være en ubekendt faktor i en donorfamilies liv, fordi forældrene ikke kender halvdelen af deres barns genetiske ophav. Der er en tredje part i familien. Der gemmer sig et menneske bag donationen. Og donor er et helt menneske med både lyse og mørke sider, ligesom alle os andre”, siger sociolog Kirsten List Larsen, der er forfatter til bogen ”Far, mor og donorbarn - Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie”.
Spørgsmålene kan dukke op, når barnet bliver sygt, i løbet af barnets skolegang, og når barnet gør skøre ting, som forældrene ikke forstår.
”Når der dukker noget op, der er anderledes, end forældrene havde forestillet sig, kan de være tilbøjelig til at sige, det er fordi, de har brugt donor. De har et ekstra beredskab, når de prøver at årsagsforklare det fremmede, de observerer. Men det kan jo også kan være alt mulig andet, der dukker op,” fortæller Kirsten List Larsen.
Der er stor forskel på, hvor optaget forældrene er af tanken om den ukendte arvemasse. Men frygten kender alle til og den frygt får næring, når sager som NF1-sagen dukker op.
”Uvisheden om barnets genetiske masse kan få stor betydning, hvis det virker skræmmende for forældrene. Utryghed kan nemlig få betydning for forældrenes tilknytning til deres barn. Derfor er det vigtigt, at forældrene får redskaber til at håndtere det, og at de ved, hvor de kan søge bistand,” slutter sociolog og coach Kirsten List Larsen
Om Kirsten List Larsen
Kirsten List Larsen har en kandidatgrad i sociologi og har arbejdet med sit fag i over 20 år. De seneste år arbejdede hun for patientforeninger. I dag coacher hun par, der er ufrivilligt barnløse. Kirsten List Larsen har selv været i fertilitetsbehandling uden succes. Hun er i dag adoptivmor til to.
