Opret GRATIS profil  Glemt dit kodeord? Brugernavn: Kodeord: Auto-Login
 
 
 
Skrevet af:
Zara Kaufmann (tidligere skribent)

Lagt online på Babyinfo.dk:
2008-09-24 23:26:33

Send denne artikel til en ven
Udskriv artikel
 
Var denne artikel interessant?
Send linket videre til en veninde på Messenger!


Tip dine Facebook veninder
 

Sådan tager du bedre børnebilleder

Tips til hvordan du opnår de bedste resultater.

Det at få en lille ny i familien øger lysten til at tage billeder - rigtig
mange billeder.


I nuet synes de gode, men efter nogle år opdager man, hvor ens og kedelige
de egentlig er. Vi har talt med vinderen af  ”årets danske hverdagbillede” -
Årets Pressefoto 2008, Thomas Nielsen, som giver gode råd til anderledes og
mere spændende børnebilleder.

Når den lille guldklump fødes, går der ikke mange timer, før barnet er
centrum for familiens beundring og foran frontlinsen på alle
familiemedlemmernes kameraer. Forældre og bedsteforældre knipser løs for at
fastholde og forevige hver lille bevægelse og smil fra det lille nye
menneske. Der er aldrig før taget så mange billeder, som efter de digitale
kameraers fremmarch. Er det ensbetydende med, at vi tager bedre billeder?
Hvis du kigger i børnefamiliernes fotoalbum, vil du se, at alle billeder
stort set er ens, udtaler fotograf Thomas Nielsen. Der er ingen historie,
kun billeder af barnet i forskelligt tøj og på forskellige stadier.

Billederne fortæller ikke nogen historie. Mange forældre synes, at billedet
er godt, lige når de har taget det, men når de betragter det igen efter
nogle år, har de glemt situationen. Og da billedet ikke i sig selv fortæller
noget, er det lige så kedeligt som det, der sidder ved siden af i albummet.
Det familier ønsker, er naturlige billeder af deres børn. For at det kan
lade sig gøre, skal man starte med at gøre det til en naturlig ting, at der
bliver taget billeder. Når først kameraet er fundet frem fra skuffer og
gemmer, er situationen ofte væk og i stedet bliver det til et opstablet
billede med stive smil. Jeg har aldrig mine kameraer i fototasker eller
dæksler på. De står fremme og er klar til skud. Med Olympus fremragende
støvbeskyttelsessystem er det ikke længere noget problem, udtaler Thomas
Nielsen, der i øvrigt mener, at det er vigtigt at have et kamera, der kan
tåle at være en del af familien. Jeg har igennem årene haft mange Olympus
kameraer, såvel kompakt kameraer som DSLR. De har alle holdt både til mit
professionelle liv som fotograf samt til mit aktive familieliv med børn. Det
har givet mig mange gode billeder og anerkendelser fortsætter Thomas Nielsen
Det er vigtigt at tænke i børnehøjde. Når min datter leger med sit lille
køkken, sidder jeg på gulvet og bliver en del af legen. Det gør det muligt
at tage nogle gode billeder. Jeg kommer ikke lige pludselig farende med mit
fotoudstyr, men er en naturlig del af det at give bamsen mad. Det at jeg er
i samme højde som min datter, giver et helt andet billede, udtaler Thomas
Nielsen. Mange voksne begår den fejl, at de tage billedet oppe fra og ned i
en vinkel på 45 grader. Derved mister man for- og baggrund, som imidlertid
er en vigtig del af billedet.

Et godt billede består af tre lag: forgrund, mellemgrund og baggrund. Det er
disse lag, der tilsammen fortæller historien og skaber en god komposition.
Eksempelvis fødselsdagsbilledet, hvor lagkagen placeres i forgrunden (f.eks.
nederst i venstre hjørne), barnet er i mellemgrunden og puster lys ud og
ballonerne ses uskarpt i baggrundens øverste højre hjørne. Tag billedet i
barnets øjenhøjde, det giver en harmonisk komposition. Indendørs bør man
aldrig bruge zoom men gå tættere på, det giver bedre billeder samt mindsker
risikoen for røde øjne ved flash optagelser, forklarer Thomas Nielsen.
Gælder det feriebilleder, skal man beslutte, om det er portrætter, man vil
tage eller en ”reportage” som fortæller en historie. Placer barnet i
forgrunden i det ene hjørne (måske lidt uskarpt) og f.eks. en gadegøgler i
mellemgrunden og en bygning i baggrunden. Det giver spændende billeder. Husk
hele tiden at ændre opbygningen af billedet, da det vil være med til at
skabe et mere spændende fotoalbum.

Det er vanskeligt at tage udendørsbilleder om sommeren. Billeder taget i
solen giver kraftige farver og hårdere skygger, specielt i øjenhuler og
under næsen. Gå derfor ind i skyggen, det giver et blødere lys. Når du
mener, det perfekte billede er i kassen, så tag 10 mere. Det viser sig ofte,
at de bliver de bedste billeder. Træd en meter til den anden side, tag en ny
vinkel, ændre adfærd og du vil se, hvor mange forskelligartede billeder, du
får ud at det, forklarer Thomas Nielsen.
Hvis du er ude og tage billeder af din søn på lilleput fodboldholdet, kan
billedet forstyrres af en tilskuer i baggrunden i en rød trøje, fordi øjet
er sådan indrettet, at det drages af rød. Prøv at ændre det samme billede
til sort hvid og du vil se, at hele oplevelsen forandres. Det er vigtigt at
eksperimentere, og husk, der er intet, der er forbudt. En skør idé eller
vinkel kan være med til at skabe det bedste billede.

Automatikken i et kamera i dag er så god, at den kan forandre stemningen i
et billede. Blandt andet kan hvid balance fuldstændig filtrere rødstikket
fra en solnedgang, hvilket ikke er ønskeligt. Derfor er der mange
sceneprogrammer i de bedste kameraer. Disse er beregnet til bestemte
optagesituationer. Lær at betragte automatikken som en GPS, der viser vej.
Nogle gange behøver den lidt hjælp for at vide, hvor du vil hen. Derfor har
kameraet en sceneindstilling til eksempelvis solnedgang. Prøv dig frem med
scene indstillingerne og se, hvilken forskel det giver, opfordrer Thomas
Nielsen.

Det er svært at svare på, hvilket kamera, jeg vil anbefale. Selv sværger jeg
til Olympus på grund af de gode egenskaber og den korrekte farvegengivelse.
Jeg er glad for mit lille E-420, som ikke fylder særlig meget og det er nemt
at have med. Til de mere krævende opgaver anvender jeg det topprofessionelle
E-3, men der findes jo mange muligheder. De små Mju Though, som kan bruges
under vand og tåle at blive tabt, er jo geniale til børnefamilier. Så kan
barnet også tage billeder, uden at man behøver at frygte, at udstyret går i
stykker, slutter Thomas Nielsen, der blandt andet har arbejdet på et af
verdens største billedbureauer, Magnum i New York, og som hele to gange har
modtaget priser ved Årets Pressefoto.


 
Var denne artikel interessant?
Send linket videre til en veninde på Messenger!


Tip dine Facebook venner
 




Bliv skribent!
- Klik her


S09NTUVOVEFSRVIgVElMIEFSVElLTEVO
Forside » Forum » Artikler » Sådan tager du bedre børnebilleder
Babyinfo
Babyinfo
Kandestøber



[24-09-2008 23:26]



  



 

 

RElWRVJTRQ==

» Alle artikler fra Diverse


London er igen storbyfavorit
Berlin er stadig populær, men flere har dyrket London i året...


Hver 10. kvinde slanker sig før sommerferien
Hver tiende kvinde slanker sig, før de hopper i bikinien. Bl...


Ferien i Tyskland er blevet dyrere
Vores tyske favoritdestinationer er, i følge Hotels.com, ste...


Smølferne og den fortryllede fløjte
Smølferne og den fortryllede fløjte udkommer for første gang...










 
Ophavsret, design & programmering © 2000-2025 JSN Media ApS | Reklamestyring med DotBANNER | Serverhosting hos Device.Webbureau