Libero med Svanemærket
Nordiske småbørnsforældre efterspørger i stigende grad miljøvenligt og bæredygtigt tøj, fødevarer, hudplejeprodukter og bleer.
Indtil nu har ingen af de største bleproducenter kunnet knække koden og producere miljømærkede bleer. Som den første af de store producenter i Norden lancerer Libero nu de tre mindste ble-størrelser med det nordisk anerkendte Svanemærke.
Svanemærkningen er del af Liberos målsætning om at give nordiske forældre muligheden for at træffe de mest miljørigtige valg for deres børn. Tidligere på året lancerede Libero en hudplejeserie til de mindste, som også bærer Svanemærket.
Svanemærket er en blåstempling
“Vi ønsker ikke at gå på kompromis, for det er et stort ansvar at producere bleer til børnefamilier. En god ble skal kunne mange ting, og den skal også skåne miljøet mest muligt. Derfor foretager vi altid en grundig vurdering af vores bleers miljøpåvirkning - og forholder os kritisk til både råvarer, indpakning samt bleens påvirkning af miljøet, når den ender som affald. Og selv om Libero nu er blevet Svanemærket, stopper vi ikke her. Vi vil arbejde målrettet for at reducere miljøbelastningen endnu mere”, siger Ulla Rode, som er sygeplejerske og informationschef hos Libero.
Svanemærket er forbrugernes sikkerhed for, at produktet er i orden. Og for Libero betyder det, at bleerne lever op til en række strenge krav i forhold til miljø, sundhed og kvalitet. De skal bl.a. være produceret af mere end 50 procent genanvendelige materialer og må hverken indeholde optisk hvidt, parfume eller lotion.
Liberos bleer i de tre mindste størrelser er de første, som lanceres med Svanemærket og kan købes i dagligvarehandelen fra uge 36, 2009.
Læs mere om Svanemærket her
www.ecolabel.dkEkstra info:
For at blive Svanemærket har Libero gennemgået en vurdering, hvor bl.a. bleernes miljøpåvirkning er blevet undersøgt – både mht. til de materialer, som er anvendt, selve produktionen og de færdige produkter.
En Svanemærket ble skal have samme høje niveau i forhold til funktion og kvalitet som tidligere, hvilket skal bevises, når bleen testes.
Den grundige vurdering afsluttes med et fabriksbesøg, hvor Svanen kontrollerer tilblivelsen af bleen. Svanen kan når som helst komme på uanmeldt besøg for at kontrollere, at kravene til de Svanemærkede bleer opfyldes.