The Mocktail Experiment
Selv om man er gravid eller ammende, kan man godt få brug for en god cocktail!
Er du gravid eller ammer du? Så behøver du ikke holde dig på måtten, når der er drinks i farvandet - så længe de bare er alkoholfrie. Ja så kan du faktisk drikke så mange, som du lyster!
Hvis du mangler inspiration til gode opskrifter på de såkaldte mocktails - som man kalder cocktails uden sprut - så er hjælpen lige ved hånden på Facebook.
På siden "The Mocktail Experiment" på facebook finder du nemlig spændende opskrifter på mocktails.
Mocktail på Facebook
Mocktails er mindst lige så flotte og velsmagende som almindelige drinks (ja de smager faktisk ofte endnu bedre), men indeholder ikke alkohol. De er derfor perfekte til gravide og ammende - og giver ikke hovedpine dagen derpå.
Mocktail-fænomenet, der første gang blev introduceret i det sidste årtusinde, får nu så småt sin renæssance, og på Facebook findes siden ”The Mocktail Experiment” altså, som der henvender sig til gravide kvinder og alle andre, der vil afprøve en lækker mocktail.
På siden kan du se brugernes egne opskrifter, opskrifter fra professionelle bartendere samt tilføje dine egne.
Se en mocktail in-the-makin':
http://www.youtube.com/watch?v=bbZPqelz3JM
Besøg "The Mocktail Experiment" på Facebook.