Graviditetskløe
Kløe ved graviditet forekommer især i de sidste måneder af din graviditet.De fleste oplever graviditetskløe på mave, hænder og under fodsålerne, og ofte er det værst om natten.
Kløen skyldes for det meste en påvirkning af din lever. Leveren arbejder hårdere i forbindelse med, at du er gravid, og derved ophobes affaldsstoffer især galdestoffer i din krop.
Hvis du oplever graviditetskløe i dine underben, skyldes det formentlig vand i kroppen, som spænder din hud ud. Det er helt normalt at have en vis form for graviditetskløe i forbindelse med din graviditet.
Leverbetinget graviditetskløe
I tilfælde af, at du har meget kløe, skal du kontakte din læge. Lægen vil i dette tilfælde ved hjælp af blodprøver følge med i hvor mange affaldsstoffer, der er hobet op i din krop.
Leverbetinget graviditetskløe kan i visse tilfælde påvirke dit barn negativt og i meget sjældne tilfælde skal fødslen sættes i gang nogle uger før terminen.
Sådan kan du behandle mild graviditetskløe Køligt bad Forskellige cremer Talkum Parfumefri vaskemiddel Let og løst tøj af bomuld