iPhone app til nybagte forældre
eBabytracker hjælper med at holde styr på dagen.
Som nybagte forældre oplever man ofte, at dagen har en tendens til at blive et stort virvar af bleskift, amning, flaskesterilisering og små bidder søvn.
Det kan være svært selv at huske de mest simple ting, og overlevering fra mor til far og omvendt bliver måske mangelfuld, når den ene eller anden part skal ud ad døren.
Men det kan eBabytracker være med til at lave om på.
App holder styr på dagen
eBabytracker er en applikation til iPhone og et website, som begge dele kan hjælpe med at holde styr på babys dag fra A-Z.
Applikationen skulle være nem at anvende, fordi man blot trykker de aktiviteter ind, som man foretager sig. Skifter man en ble, klikker man simpelthen på, at det er det, man gør. På den måde kan man føre dagbog over babys dag - og sin egen!
Applikationen kan desuden tilrettes til jeres situation, hvis baby eksempelvis skal have speciel medicin, hvis I vil notere bad etc.
Og sådan en app kan være god at have, hvis man skal diskutere sovemønstre og madvaner med eksempelvis sundhedsplejersken.
Herudover kan man markere specielle ting, man gerne vil huske - og tilføje billeder.
Ret smart!
Websitet er gratis at bruge, mens app'en koster lidt. Men set ift. hvad en fysisk babykalender koster, så er den pris peanuts. Og en babykalender er faktisk ret god at have i baby-pærevællingen ...